Folkebøker fra 1500- og 1600-tallet

 

 

Kvalitet
Disse sidene har fått kvalitetsstempel av Danmarks Biblioteksskole.

Skramstad.no

 

 

IntroduksjonEt utdrag fra En Ræffue Bog (1. bok 8. kapittel) i Herman Weigeres oversettelse (1555).

(Dette er det andre av tre kapitler om hva som skjedde da bjørnen skulle hente reven, slik at han kunne bli stilt for retten. Gå til tekstintroduksjonen for en oversikt.)

Huorledis at Ræffuen førde Biørnen did som han skulde æde Honnig / huilcket hannem ille bekom. Thi Ræffuen suig hannem / saa at han bleff fangen oc ille slagen.

DEr Afftenen kom oc Mørcket gick paa /
Tenckte Mickel ved sig ieg kan forstaa.
At denne Bonde er nu i senge /
Fra En Ræffue Bog 1555Alt met sin Hustru Pige oc Drenge.
Denne Rustefil vaar en Tømmermand /
At hugge Træ huss / haffde han forstand.
Vdi hans Gaard laa it stort ege Træ /
Det samme vilde han sønder kløffue.
Tho iern Vegge haffde samme Mand /
Dreffuit der i met stor forstand.
At træet gabede vid den ene ende /
Mere end en halff Aln somme sinde.
Mickel tenckte / kunde ieg met min mact /
Disse vegge vdliske som ieg haffuer act.
Da skalt du visselig komme i hu /
At du haffuer været i tremmens Bastu.
Mickel sagde kommer hid nermer Frende.
Her skulle i kaasteligt Honnig kende.
Eders hoffuit staapper ind vid denne maade /
Æder icke formeget vil ieg eder raade.
I taare ellers der aff bliffue Siug /
Oc faa stor rummel i eders Bug.
Biørnen sagde Frende skøtter det icke /
Ieg ved vel huorledis ieg skal honnig licke.
Maade hun er til al ting god /
Sagde Biørnen / der som han stod.
Oc stack saa sit hoffuit ind til sin nacke /
Oc da loed Ræffuen aff at snacke.
Sine fremmer føder stack han met ind /
Desligest hans øern alt offuer hans kind.
Men Biørnen saa effter Honnig lette /
Drog Mickel paa Veggene at han suete.
Han fick dem vd oc vaar ey seen /
Der aff fick Biørnen fuld stort it meen.
Thi Træet klemde sammen met en hast /
Oc saa bleff Biørnen Fangen fast.
Met Hoffuit oc Føder i samme Træ /
Reynke de vos Lübeck 1498At han kunde huercken høre eller see.
Han var alt stedze hoffmodig oc sterck /
Men her haffde han sit fulde verck.
Saa skuffede Mickel sin frende kære /
At han bleff fangen / som i høre hære.
Han begynte at robe / vraale oc gabe /
Oc met sine bag føder vel hart at skrabe.
Han giorde it bulder som huset skulde falde /
Rustefil begynte paa sin Suend at kalde.
Op op lad see / huad er her paa ferde /
Huad bulder er her alt hoss vort Gærde.
Han tog en øxe vel skarp met sig /
Thi han viste icke huad der vaar for leg.
Biørnen laa der fangen vdi stor nød /
Klemmen hannem kneb / han stønde oc skrød.
Han ructe / han drog oc haffde stor vande /
Men aff det Træ han icke komme kunde.
Han trode icke leffuendis bort at komme /
Det meente oc Mickel hans Frende den fromme.
Thi han saa Rustefil met øxen vd gaa /
Ret nu sagde Mickel bliffuer her noget aa.
Han robte til Biørnen oc spurde ham at /
Huor smager eder denne søde Mad.
Æder icke formeget det vil ieg raade /
Her kommer nu Rustefil ret vel til maade.
Met en skarp øxe / lader eder icke forlencte /
Hand vil eder til Maden dricke hente.
Der met gick Mickel til Malepartus /
Oc lod saa Biørnen ligge confuss.


I Dette Cap: skal merckis Tuende haande.

Det Første.
Huert Menniske som vil fare vel / oc bliffue vden skade / Den samme skal sky oc fly ont selskaff. Thi huo som helst effterfølger / tilhenger oc tror løssafftigt oc ont selskaff / han kommer vist vdi skade / Synd oc skam. [.]

Det Andet.
Huert Menniske skal være forsynlig oc Viiss / oc sig vindskybelige vocte / faar de ondis listighed. Han kommer ellers vdi skade oc fare / før han tager sig selff vare. [.]