Folkebøker fra 1500- og 1600-tallet

 

 

Kvalitet
Disse sidene har fått kvalitetsstempel av Danmarks Biblioteksskole.

Skramstad.no

 

 

En vise om den evige jøde (ca. 1750)

1.
See herhid! o Christen Øye,
Bøy dit Øre og hør til,
Merk og agte meget nøye,
Hvad jeg dig fortælle vil,
Jeg vil intet gaae forbi,
Men for dig bekiende fri,
Alt mit Levnets Løb og Maade,
Beed GUd om sin Aand og Naade.

2.
En Skoemager har jeg været,
Boed i Jerusalem,
Christus haver jeg vanæret,
Var en GUds Bespotter slem,
Jeg ey Medynk spørge lod,
Over det uskyldig Blod,
Derfor maa jeg nu omvandre,
Mig til Straf, som Speyl for andre.

3.
Da nu Christ, vor Frelser kiære
Var fordømt til Korsets Træ,
Og af Staden maatte bære
Korset sit; hvad monne skee?
Frelseren blev træt og mat,
Som var runden om besat
Udaf Dødens skarpe Pile,
Ved mit Huus han vilde hvile.

4.
Jeg stod med et Barn paa Arme,
Som u-myndig var og spæd,
Raabte høyt, ja udaf Harme,
Bort med den Misdæder leed,
Pakke dig bort fra min Dør
Hen at lide som dig bør,
Du har været en Forfører,
Og blant Folket en Oprører.

5.
Ingen Medynk var at finde,
Han utrøstet maatte gaae,
Ja mit gandske Huus-Gesinde
Raabte: Hen til Golgatha,
Pakke dig kun med en Fart,
At vi der paa jødisk Art
Dig paa Korset kand vanære,
Som du paa din Ryg mon bære.

6.
Derpaa Christus sig omvende,
Sagde: O du Jøde-Mand,
Du skal indtil Verdens Ende
Gaae omkring i alle Land,
Ja indtil den sidste Dag
Skal du vandre med stor Plag,
Uden Hvile, uden Leye,
Giennem mange vildsom Veye.

7.
Derpaa jeg mig strax forføyed
Hen til Golgatha med Hast,
Og saae der hvad Christus døyed.
Førend at hans Hierte brast,
Jeg mig for mit Bryst mon slaae
Lad mig GUD din Naade faae!
Jeg er Vidne til alt dette,
Aldrig skal jeg dig forgiette.

8.
Derfra jeg strax monne gange
Uden Penge, uden Mad,
Og den Vandring saa anfange,
GUd veed, jeg var lidet glad,
Jeg ey maatte komme hiem
Til den Stad Jerusalem
Med mit Folk at Afskeed tage,
Eya! det var at beklage.

9.
Jeg har fra den Tiid maat vandre
Af et i et andet Land,
Jeg har ogsaa frem for andre
Fundet HErrens kraftig Haand,
Mangen Gang i Mulm og Mørk
Udi vilden Skov og Ørk
Iblant grumme Dyr og Løver,
Hvor iblant jeg ofte svever.

10.
Jeg har været i Brittannien,
Udi Pohlen, Russen-Land,
Udi Frankrig og Hispanien,
Ja i Preussen, Græken-Land,
Udi Tydskland og Stettin,
Crakau, Dantzig og i Wien,
Ja i Rostok, Wismer, Hamborg,
I Caldæa og i Strasborg.

11.
Udi mange Stæder, Lande,
(Som jeg ey opregne kand)
Har jeg været; hver maa sande,
At min' Sandser, Hu, Forstand
I saa mange hundred' Aar
Svækkes, og nu stille staaer,
Jeg maa og i Danmark vandre,
GUd! mit Løb engang forandre.

12.
Jeg har udi Norges Rige
Lidet meget Frost og Kuld,
Over høye Bierg' maatt' stige
Angest, bange, sorrigfuld,
Sverrigs Rige jeg ogsaa
Dette Aar beskue maa,
Udi Stokholm, Hoved-Staden
Er jeg seet paa alle Gader.

13.
Mine Klæder gamle ere,
Over Sytten Hundred' Aar,
Penge maa jeg ikke bære,
Af GUds Forsyn Føde faaer,
Jeg fornøyet er i GUd,
Han min Synd vil slette ud,
Og mig til sin Himmel tage
Efter disse Jammer-Dage.

 

Dette er en bokstavtro gjengivelse av det eldste bevarte flygeblad, fra omtrent midten av 1700-tallet.

Kilde:
Erik Dal: Ahasuerus in Dänemark. I Jahrbuch für Volksliedforschung, IV [1964], p. 144–170.

Se også en samling folkeviselinker på et dansk middelalderprosjekt.

 

Tilbake til forsiden om Ahasverus, den evige jøde