Folkebøker fra 1500- og 1600-tallet

 

 

Kvalitet
Disse sidene har fått kvalitetsstempel av Danmarks Biblioteksskole.

Skramstad.no

 

 

En vise om den evige jøde (1729)

1.
O kristen sjæl og hjerte,
betragt den salighed,
som Jesus ved sin smerte
os alle har bered.
Tilbage tænkes her
på de forgangen dage,
der Jesus lod sig plage
døde for enhver.

2.
Det var Guds råd at fælde
den jødisk' regiment,
Tiberus' magt og vælde
var Israel bekendt;
dog træder Jakob frem
og frelsermanden slagter,
forhåner og foragter
udi Jerusalem.

3.
En borger og skomager
var jeg, Asverus, der.
Mesteren jeg anklager,
jeg råbte mer og mer:
«Bort, bort med den rebel,
bort, bort med den oprører
og hænger den forfører
på korsens galgepæl!»

4.
Der dødsens dom var fældet
og Jesus korset bar,
forbitret udaf galde
jeg hannem da blev var
ved døren min at stå --
han agted sig at hvile,
mens jeg bad ham kun ile
og pakke sig derfra.

5.
Sig vilde ej forbarme
min viv og husgesind',
jeg bar på mine arme
en spæd og liden kind.
Jeg viste Jesum af
af utålmodig brynde:
«Hvad vilt du her begynde,
gak hen og stå din straf!»

6.
Kristus mig hørte buldre,
hans stemme var så svag,
han bar på sine skuldre
det tunge korsens åg;
dog vendte han sig om
og sagde: «Du, o jøde,
skal gå med suk og møde
indtil den sidste dom!»

7.
Derpå gik [jeg] med andre
til berget Golgata,
begyndte straks at vandre
og tog så rejsen på,
dog så jeg, som jeg stod,
hvor Jesus led for sine
af kærlighed med pine
det dyrebare blod.

8.
Der tumled fast og bukkede
den vilde jødehob,
men sol og måne sukkede
ved frelsermandens råb,
det blanke hvælving stod,
og klippen selv bar smerte,
da bristed Jesu hjerte,
og jorden sig oplod.

9.
Jeg vendte mig så fage
og slog mig for mit bryst:
Gud kender bedst min plage
fra syndsens onde lyst.
Hvor mange hjertesår
jeg haver mått' befinde,
det drages jeg til minde
i syttenhundred år.

10.
Jeg straks på rejsen træder,
som Herren selver bad,
foruden penning og klæder,
foruden øl og mad.
Det krænker dog min sjæl:
jeg fik ej tid at [tage]
med børn og ægtemage
et sørgendes farvel.

11.
Jeg drives som en bølge
urolig hid og did,
en klædning må mig følge,
er gammel uden slid.
jeg bær' ej guld om land,
- ej han det lidet mere, -
det andet og beskære
alverdens skabermand.

12.
Jeg angerfuld betræder
så mangen fremmed land,
om verdens skik og sæder
jeg haver og forstand.
Jerusalem var fast,
men sidst jeg var til stede,
hun lå som dragens rede
på jorden underkast'.

13.
Britannien den liden,
den store ligeså
jeg haver længe siden
mått' møjsom gennem gå,
Tyskland og Polen med,
Hispanien og Ryssen,
det franske land og Pryssen
og Moskov ligeså.

14.
Jeg ved hvad en kaldæer
og jøde tåle må.
En græker og kurperer
jeg også kan forstå.
Jeg lidet hvile får
i vilden ørk og skove,
thi jeg kan ikke sove,
men angergiven går.

15.
Jeg haver gennemvandret
Krakov, Danzig og [Wien]
og kåsen så forandret
til Rostock og Stettin.
Jeg så den Lübeck magt,
Hamborg og Wismar sæde,
de holdt et sælsomt klæde,
mig undrer deres dragt.

16.
Jeg så de døbte kristne
i vellyst svæve ud,
fast mer end Antikristen,
der intet ved af Gud.
En del jeg sminket fandt
med pudret hår og lokker,
de vare dog som stokke
i alderdoms forstand.

17.
Jeg hørte og med smerte
så mangen blodig ed,
det skar mig i mit hjerte,
ja ind til sjælens ve;
mens vogt dig, menneske,
misbrug du ej hans pine,
som frelste dig og dine
fra al forbandelse.

18.
Den Jesu kors og klage,
jeg og kan sige af,
og om hans tusind plage,
til han sin ånd opgav.
Jeg er det jøde vild[?]
et levendes eksempel -
Gud sløjfed deres tempel
formedelst Kristi blod.

19.
Du kender bedst, O Herre,
min svage levneds stand.
Hjælp mig at overbjerge
ved din den gode ånd.
O Gud, du med mig gå,
at jeg må salig ende
- da lov jeg har for hænde -
og ærens krone få.

Finis Ende.
Gud os sin nåde sende.
Niels Christenssøn, Starup Nygård Eghd.,
d. 8 Januari Anno 1729.

 

Visen er gjengitt i modernisert og normalisert ortografi fordi kilden (bonde-viseboken Niels Christensens Visebog) ifølge Dal er meget mangelfull.

Kilder (se for øvrig litteraturlisten):
Erik Dal: Ahasuerus in Dänemark. I Jahrbuch für Volksliedforschung, IV [1964], p. 144–170.

Se også en samling folkeviselinker på et dansk middelalderprosjekt.