Folkebøker fra 1500- og 1600-tallet

 

 

Kvalitet
Disse sidene har fått kvalitetsstempel av Danmarks Biblioteksskole.

Skramstad.no

 

 

TITTELBLAD

Den evige jøde

Sandru Beskriffuelse Om en Iøde / som vaar Fød oc Baaren til Ierusalem / ved Naffn AHASWERVS, Huilcken Personligen haffuer været næruerendis til stede / da Christus er bleffuen Kaarsfist oc indtil denne tid / vdaff den Almectigste Gud / ved Liffuet er bleffuen oppeholden / 

Nu nyligen fordansket.

Prentet i Kiøbenhaffn / Aar

M.DC.XXXI

 

PAulus vdaff Eitzen / en Doctor vdi den Hellige Skrifft / oc Bischop til Schlesswig / huilcken sigis Sandru at være / hand haffuer for nogle Aar siden fortaldt / huorledis at der hand vdi sine vnge Aar / haffuer nogen tid lang / studeret til Wittenberg / oc om Vinteren Anno 1547. forreyste hiem igien til sine Forældre til Hamborg / haffuer hand den næste Søndag vdi Kircken / vnder Predicken der samme steds / tuert offuer fra Predickestolen / seet staaendis en Mand / huilcken vaar barfodet / oc vaar hand en langt Person / met it langt Haar / huilcket hengde neder paa hans Skuldrer. Samme Mand hørde Predicken med slig andackt / Saa at naar IEsu Naffn bleff neffnd / Neyede hand sig paa det høyeste oc ydmygeligste / slog sig for sit Bryst oc suckede / hand haffuer icke haffd andre Klæder paa sig / vdi saadan en stor haard Vinter / end et par Buxer / Huilcke hengde ned paa Føderne / oc vaare meget reffne / oc en omgiordet Liffkiortel / som reckede neder til Knæerne / Oc den Kappe hand offuer sig haffde / reckede neder til Føderne / huad hans Person vaar anlangendis / vaar hand til at see / som en Mand paa Halfftrediesinds Tiuffue Aar gammel.
    Oc haffuer der end da været flære got Folck / baade aff ypperlig Herre Stamme / saa vel som oc Adels Personer / huilcke oc haffuer seet dette Menniske / baade i Engelland / Franckrige / Italien / oc i atskillige andre Lande.
    Offuer samme Mand / haffuer en huer sig gandske meget forundret / nu haffuer alligevel forneffnde Doctor / effter at Predicken vaar fuldendt / flittelig effterspurd / huor forneffnde Mand vaar at finde / oc der hand saadant haffde forfaret / gick hand til hannem / oc endelige aff hannem vilde vide / huor fra hand vaar kommen / oc huor lenge hand sig || der samme steds vdi Vinteren haffde oppeholdet / huor paa hand haffuer meget beskedelige suaret oc sagt / at hand vaar en Iøde / fød oc Baaren til Ierusalem / Hans Naffn vaar Ahaswerus / hans Handverck vaar hand en Skomagere. Oc at hand Personligen haffde været nærverendis tilstede / der Christus bleff Kaarsfest / oc brackt til døde / oc saaledis siden den tid forleden / vaar hand aff Guds Naade / ved Liffuet bleffuen oppeholden / oc mange fremmede Land oc Stæder igiennem reist. Huilcket hand met mangfoldige Omstendighed oc Vidnisbyrd beuiste / baade om sig selff / saa oc effterfølgendis om Christo / Huorledis det sig met hannem haffuer tildragen / fra det første hand bleff ført for Pilatum oc Herodem / indtil hand bleff Kaarsfest. Oc beuiste hand end da ydermere / end de Euangelister oc Historiske Skribenter vdi deris Skriffter oc formelder / der nest bekiender oc beuiser hand / huor mange Regimentz Forandring der haffuer sig begiffuet / Besynderlig vdi de Orientaliske Lande / vdi saa mange hundret Aar / fra en tid til den anden. Vdi besynderlighed / hafuer hand ordentlige fortald / om Christi hellige Apostler / huorledis en huer aff dennem haffuer leffuit / oc huad hand paa det sidste haffde lijdt / oc huad Endeligt hand haffde bekommet.
    Som forneffnde D. Paulus aff Eitzen / effter nødtørfft oc lyst (ja met stor forundring formedelst saadanne Nye oc wtroendis Tidender / Huilcke icke tilforn haffde værit høret) allesammen haffde vdhørt / haffuer hand videre ombedet hannem / at hand hannem saadant paa ny effter all Omstendighed paa det flittigste vilde fortelle. Paa det at hand diszbedre oc grundelige vidskab om denne Handel maatte bekomme / huor paa hand haffuer giffuet saadant suar. At hand paa den tid / der Christus bleff Kaarsfest / vaar hand til Ierusalem / huilcken HERre Christum hand || met de andre Iøder paa samme tid holde for en Ketter / oc icke andet troede eller viste / end hand vaar en aff Folckens forførere / oc haffde hand seet hannem Lifflig vdi egen Person / oc der hoss haffde hand med de andre Iøder paalagdt sin yderste flid / hannem som it oprøriske Menniske at affskaffe oc forjage / for huilcken paa den tid antoge hannem / Men der IEsus hans Sententz Endelig aff Pilato vaar affsagt / maatte de strax føre hannem forneffnde Skomagers huss for offuer / der Skomageren det fornam / gick hand hasteligen hiem til sit Huss / oc det kundgiorde for hans Folck / paa det de oc Christum kunde see / huad hand vaar for it Menniske at de kunde høre hans tale.
    Da dette vaar giort / haffuer Skomageren selff taget sit mindste Barn paa sin Arme / oc gick der met vden for sin Dør at staa / den HErre Christum at beskue / I det den HERre Christus nu vnder det suare Kaars bleff her frem ført / bleff hand lidet stille staaendis op til forneffnde Skomagers Huss at huile sig / men der Skomageren det saae / skyndede oc dreff hand den HERre Christum hasteligen oc vdi vrede aff sted / oc sagde / hand skulde packe sig bort did som han hen hørde / huor vd offuer Christus hannem strax ansaa / oc sagde disse Ord til hannem: Ieg vil her staa oc huile / men du skalt gaa indtil den yderste dag.
    Paa disse Ord / neder sette Skomageren strax forneffnde sit Barn / oc kunde slet intet lenger bliffue der samme sted / men effterfulde Christum hasteligen / oc saaledis haffuer seet / huorledis hand endelige bleff Kaarsfest / Marteret oc ynckelige Dødet / oc der det var giordt / oc fuldend / haffuer det strax siunis Skomageren wmueligt at være / at hand kunde gaa tilbage til Ierusalem / haffde icke nogen tid været der i Staden / ey heller seet hans Hustru eller Børn siden den tid / men haffuer wfortøffuit begynt at igiennem reyse || it fremmet Land effter det andet / som en arm oc bedrøffuit Pillegrim. Oc der hand en gang / effter mange Aar vare forløbne / vilde igien hiem Reyse til Ierusalem / fandt hand det slet Øde / oc Iammerlig forstørret at være / saa hand icke kunde see der samme steds / en Steen paa den anden / ey heller nogenlunde kunde kiende / hues der tilforn Herligt oc kosteligt forhaande haffde været / huad nu den Almectigste Gud met hannem vdi sinde hafde / at hand hannem saaledis i denne Elendige Verden maatte omuandre / ocsaa Elendelige sig lade beskue / kunde hand icke anderledis tencke / end maa vel skee / at Gud vilde haffue hannem indtil den Yderste dag til it leffuendis Vidnisbyrd imod Iøderne. Paa det de Wtroendis oc Wgudelige skulle Christi Død oc Pine ihukomme / oc dennem til plict oc bod igien omuende. For hans Person / saa oc ynskede hand gierne / at den Almectigste Gud i Himmelen / hannem aff denne Elendige oc Iammerdal vilde heden kalde.
    Paa denne forneffnde beretning / haffuer hannem forneffnde Her Doctor Paulus aff Eitzen / met sampt Skolemesteren vdi Skolen til Hamborg / huilcken oc synderligen vel vdi Historier vaar belæsen oc forfaren / End nu til offuerflodighed oc bestandig grund atspurdt / om hues sig haffuer tildraget vdi de Orientaliske Lande / siden Christi Fødsel oc Kaarsfestelse / huor paa hand strax / om atskillige oc megen gammel fremfaren handel / nocksom haffuer giffuet visz beskeden / saa at de selff maatte bekiende / at all forneffnde hans tale / sandru at være / oc dennem der offuer icke nocksom kunde forundre / huorledis alting hoss Gud er mueligt / men Mennisken wmueligt oc wbegrundeligt.
    Huad forneffnde Iødis Leffnet vaar anlangendis / da holt hand sig meget stille oc stadig / Talede icke meget mere / end hues mand hannem atspurde / naar hand bleff Gestebø- || den haffuer hand lidet oc maadeligt ædet oc drucket / hastede altid affsted / oc bleff icke lenge paa en sted / oc effter som hannem til Hamborg / Dansken / oc anden steds er bleffuen Penninge foræret / haffuer hand icke meget meere / end 2 sz. ville anamme / huor udaff hand dog strax iblant de Arme vddeelte / giffuendis der met tilkiende / at hand ingen Penninge behoff haffde / Gud Almectigste vilde hannem dog vel forsørge / Thi hand haffde angret sine Synder / oc hues hand wuitterlig haffuer giort / det haffuer hand Gud affbeden.
    Saa haffuer mand (all den stund offuer / hand sig til Hamborg / oc Dansken forholdet haffuer) icke seet hannem leedt / vdi huilcket Land hand er kommen / samme Lands Tungemaal haffuer hand brugt / oc der hand der det saxiske Sprock haffuer tallet / kunde hand det saa vel / som hand haffde været en Indfød Saxe. Mange Folck vdaff fremmede Land oc Stæder / ere kommen til Hamborg / oc Dansken at besee oc høre denne Mand / den meste part aff Almuen haffuer hafft denne mening / oc det did hentydet / at effterdi samme Iøde / icke alleniste gierne hørde Guds Ord / oc der om gierne talede / oc alleuegne met synderlig Andact (saa vel som oc met stor Suck / naar Guds Naffn eller Iesus Christus bleff neffnd) sig ydmygede / oc icke kunde fordrage nogen Sueren eller Bande / det maatte jo vdaff Guds Almectighed / ved samme Mand / noget synderligt betydes oc tilkiende giffuis / Oc der som hand hørde nogen suære ved Guds Marter / eller Pine / haffuer hand saare der offuer bleffuet forbitred / oc icke met ringe Iffrighed oc Suck / saaledis sagdt. O du ælendige Menniske / O du ælendige Creatur / skulde du saa din HErre oc Guds Marter oc Pine saa slemmelig miszbruge / haffde du ligeruijsz som ieg / vdi egen Person seet huor tung oc suur den HErre hans Saar || oc Wunder vaar bleffuen hannem / for din saa vel som oc for min skyld / du skulle fast heller lade giøre dig selff stor skade oc vee / end du forgæffuis saaledis skulle misbruge hans Hellige Naffn.
    Dette forneffnde / haffuer Her D. Paulus aff Eitzen / vdi Sandhed / met all omstendighed / Trolig oc flittig til Slesswig fortald for mig oc mange got Folck flære / saadan tale ieg oc siden den tid / haffuer hørt vdaff nogle andre mine gode gamle bekiende / huilcke oc met Doctor Paulus paa samme Tid til Hamborg / haffuer hørt oc seet forneffnde Mand / vdi egen Person / Oc at de vilde ydermere Vidne oc Bekiende forneffnde Her D. Paulij Ord visse oc Sandru at være.
    Anno 1575. Er Her Secretarius Christoffer Krausse / oc Magister Iacobus aff Holsten / Legats vijs / affærdiget til det Kongelige Hoff vdi Hispanien / oc siden der fra / oc til Næderland / formedelst Krigsfolckens betalning / som haffuer tient hans May: der vdi Næderland / som nu forneffnde legater komme hiem til Slesswig igien / haffuer de for bestandige Sandhed fortald / at de haffuer seet den vnderlige Mand til Madril vdi Hispanien / vdi alle Skickelser / Leffuendis / Alder / Klædning oc Facter / saa oc vdi Person / oc at de selff Personligen haffuer talet met hannem / Oc at de met mange andre got Folck flere / baade Edel oc Wædel haffuer fornommet / at hand paa den tid talede god Spanske. Anno 1599. vdi Decemb. Maanet / er vdaff en Sandru Person aff Brunswig bleffuen skriffuet til Straszborg / at forneffnde vnderbar Mand skulle enda være til Wien i Østerrige vdi leffuende Liffue / Oc haffuer hand den tid taget sig fore / at vilde forreyse der fra / ind vdi Polen / oc til Dansken / paa det hand ydermere kunde komme aff Polen / oc ind i Muskow / Men huad nu For- || standige oc Gudfryctige Menniske ville Tro om forneffnde begrædelige Person / det staar en huer fri fore / Guds Gierninger ere alligeuel vnderlige / wbegribelige oc wransagelige / oc kommer Dag fra Dag / jo lenger jo mere for Liuset / oc for den yderste Dag bliffue de Aabenbarede / Gud hielpe oss / at wi maatte staa aff Synden / oc Leffue hoss Gud til Euig tid / Amen.

D.V.B.

Chrysostomus Dudulæus Westphalus.

 

Dette er en gjengivelse av danske folkeboken om den evige jøde, som utkom 1631. Gjengitt etter Danske Folkebøger fra 16. og 17 Århundrede, bd. 1 – med tillatelse fra danske Gyldendal.